15 dec 2016

Æstetik som strategisk værktøj

Tænker du over, hvordan du ‘pakker’ dig selv og dit hjem ind i julen? Og mere interessant, tænker du over, hvad det siger om dig? Det handler alt sammen om at sætte scenen for en god måned og aften.
Den samme tilgang kan med fordel anvendes året rundt i virksomheder og organisationer. For det betyder også noget, hvordan en virksomhed eller organisation iscenesætter sig selv gennem eksekvering af strategier – på nettet, på print og i de omgivelser, der arbejdes i.
Læg betydning i formen
Det er utrolig vigtigt, hvordan man skærer og serverer budskaber, arrangerer processer og indretter fysiske rum. I hvert fald hvis man har en målsætning om at opnå en effekt som større forståelse, højere effektivitet, bedre idéer eller medarbejdere, kunder eller borgere, der ved hvad de skal.
Nogle kalder det nudging, men egentlig er det bare sund fornuft at arbejde bevidst og konstruktivt med de grænseflader, som en given målgruppe møder, både digitalt og i analogt.

Invitation til events på LINKEDIN

Lad lysten drive værket
Kunsten er at gøre brugeroplevelsen motiverende, inspirerende og lystbetonet, hvor den græske filosof Platon så rammende udtrykte:
”Når begæret nærmer sig noget skønt, bliver det muntert og glad og vider sig ud og føder og forplanter sig. Men når det nærmer sig noget uskønt, bliver det mørkt og sørgmodigt og trækker sig sammen og tilbage i sig selv og forplanter sig ikke”.
Når en strategi skal sættes i bevægelse, medfører det typisk, at mennesker skal gøre noget andet end de plejer. Overvej derfor brugen af rum, lyde, dufte, farver og billeder i din eksekvering. Det første møde med det nye kan blive afgørende for om modtagerne arbejder med eller imod.

Kreativt indspark på FACEBOOK

Tal til følelserne
Brug af æstetik handler om at appellere til sanserne og det emotionelle lag i hjernen. Ubevidst påvirkes vi af vores sanser hver dag gennem det, vi oplever – positivt eller negativt. Vi fornemmer vores omverden via et komplekst system af receptorer, som er vores sanseapparat. Hvorfor ikke gøre sanserne til en bevidst medspiller i udrulningen af vores strategier.
I Cumuli Design Lab arbejder vi bevidst med design og æstetik, når vi skal oplyse, ændre vaner eller involvere i en udvikling. For os er det vigtigt, at billeder, dufte, lyde og anden iscenesættelse gør indtryk, så vores målgrupper husker budskabet, får lyst til at deltage aktivt i dialogen eller slet og ret bliver nysgerrige efter at vide mere.
Æstetik handler ikke kun om det skønne og behagelige. Det handler også om gennemslagskraft – om at turde vise, hvad du mener og vil på en sammenhængende, levende og relevant måde!
Fjer eller stjerner, noder eller farver. Det er ikke ligegyldigt!

__


TILMELD DIG VORES BLOG
Bliv klog på designtænkning – få inspiration, viden og skarpe holdninger om idéudvikling, involvering og formidling.

Error: Please check your entries!