23 feb 2017
spot-potetialet

Dyrk nysgerrigheden

Vi bevæger os ofte i de samme cirkler og færdes blandt folk, der har de samme holdninger, erhverv og interesser – som os selv. Digitale algoritmer sørger ydermere for, at vi i stigende grad kun præsenteres for nyheder og tilbud, der matcher vores eksisterende interesser frem for at overraske og udfordre os.
Få øje på det væsentlige
Lysten til at være nysgerrig og evnen til at undres er ofte det, der får os til at se nye muligheder. Ved at rette opmærksomheden væk fra det vante og styrke viljen til at gå nye veje, læse andre nyheder og møde fremmede kan du træne din evne til at se, føle, sanse og opdage nye perspektiver.
Det handler om helt neutralt at observere, hvad der rører sig omkring dig:
Folks påklædning. Hvem der spreder godt humør eller aggressivitet. Det der optager de unge. Det forskellige mennesker køber i supermarkedet, og det der tales om i toget og på nettet. De film biograferne har på plakaten, og de emner nyhedskanaler, du ikke normalt dyrker, tager op. Udviklingen i huspriser, fødevarepriser og benzinpriser. Politiske temaer, katastrofer og internationale begivenheder – og meget meget mere i og uden for dit normale virkefelt.
Som designer arbejder man systematisk med at aflæse store og små trends og mønstre for at spotte konkrete udfordringer og betydelige potentialer, der ellers let overses.

IDEAS-FLOURISH

 

Kom til workshop om designtænkning
Begejstringen for designtænkning er voksende, når man taler innovation og problemløsning. Det er ikke så underligt, for en designers på en gang rationelle og intuitive arbejdsmetoder matcher meget effektfuldt tidens komplekse udfordringer på både organisations- og produktniveau og i verden omkring os.
9. marts kl. 15.30 – 18.00 inviterer vi til workshop om designtænkning
Her kan du opleve, hvordan designerens metoder hjælper til, at man får øje på det uventede, og det man ofte overser, samt får stimuleret kreativiteten og modet til at gå ud af nye tangenter.
Tilmeld dig workshoppen, og mød op i vores lokaler på Sorø Station med nysgerrighed og mod på at samarbejde med nogen du endnu ikke kender. Vi byder på forårsfristelser for ganen og designtænkning for hjernen.

 

TILMELD DIG HER
TILMELD DIG VORES BLOG
Bliv klog på designtænkning – få inspiration, viden og skarpe holdninger om idéudvikling, involvering og formidling.
Error: Please check your entries!