22 jan 2016

Hit med kulturprojekterne

Igen åbner vi op for en ansøgningsrunde til Cumulis kulturpulje. Kunst og kultur stimulerer kreativitet og innovative sider hos mennesker, derfor betaler det sig at tage et kulturelt ansvar.

Corporate Cultural Responsibility

At tage et aktivt medansvar, så kunst og kulturliv har gode betingelser for at leve og vokse, er ikke bare for kulturens egen skyld. Det er med til at sikre en bæredygtig økonomisk vækst og skabe et samfundsmæssigt bindemiddel. Et levende kulturmiljø sætter gang i dialog og refleksioner, og er elementært i dynamiske og udviklingsorienterede sammenhænge.

Vi suger selv inspiration til os fra kunst og kultur i vores arbejde med at udvikle idéer og gøre dem til virkelighed. Tiden kalder på langsigtet værdiskabelse, CSR står højt på dagsordenen, og meningsfulde samarbejder mellem kunst og erhvervsliv er i søgelyset. Kulturpuljen er snarere Corporate Cultural Responsibility end Corporate Social Responsibility, men uagtet overskriften, er det vores bidrag til et samfund i udvikling. Vi gør os flere tanker om, hvad også andre kan gøre. Tag en snak med os, hvis jeres virksomhed går med CSR-planer!

Vi opfordrer alle med kultur i blodet til at sprede budskabet

Vi har afsluttet det forrige kulturprojekt om synliggørelse af Copenhagen Cooking, og er stadig i fuld gang med at forberede en pladerelease-event for rapværkstedet Livsbanen til foråret.

Nu søger vi nye projekter. Vi uddeler arbejdstimer til et kulturelt projekt med æstetisk kant, der lige mangler et sidste skub for at komme ud over rampen og blive til glæde for mange mennesker. Puljen kan søges af kulturinstitutioner, virksomheder eller enkeltpersoner. Det er kvaliteten af det enkelte projekt og det æstetiske islæt som er afgørende.

Ansøgningsfristen er 15. februar 2016. Find ansøgningsformular og flere oplysninger her.

 

TILMELD DIG VORES BLOG

Bliv klog på designtænkning – få inspiration, viden og skarpe holdninger om idéudvikling, involvering og formidling.

Error: Please check your entries!